Musikpædagogik

Når små børn oplever musik, udtrykker de alle de fundamentale forudsætninger for at blive et menneske: aktivitet, bevægelse, glæde, spontanitet, leg, imitation og tilknytning. Musikken er en kulturel gave, som kan stimulere udviklingen af disse forudsætninger.

Musik handler ikke kun om at have det hyggeligt med en sangleg og synge et par sange. Det handler om træning og stimulation på mange planer, mens man har det sjovt. Gennem musikkens mange aktiviteter vil man ofte kunne se, om nogle børn har motoriske problemer. Her vil man kunne stimulere børnene gennem specifikke bevægelseslege, der netop styrker dem der, hvor de har brug for det. Man vil med tydelighed se om børn har indsigt og forståelse for deres omverden gennem samspil og musikalske lege. Børns sprog stimuleres da det udforskes og udvikles gennem sag og sanglege. Musik er også i denne sammenhæng ideel til observationer af børn.

Hvis man synger med børn, stimulerer man sproget, og når man synger og bevæger sig med børn, stimulerer man motorikken. Hvis man hjælper børn til at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre sammenhænge i livet

Børnene trænes til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Og det relationelle er jo grundlæggende for alt det andet, man skal lære. Kan man ikke indgå i relationer og har en forståelse for spilleregler, så kan man heller ikke lære noget. Musik er i høj grad forbundet til følelsesapparatet, og det skal man ikke undervurdere.

Og hvorfor er det så egentlig sådan? – lidt teori.

Hjerneforsker Kjeld Fredens forklarer det således. Forklaringen finder vi i hjernen. Musikken begynder i højre hjernehalvdel, og netop højre hjernehalvdel bliver tidligst udviklet hos børn. Talesproget hører til i den venstre hjernehalvdel, som børn først udvikler senere. Derfor er det vigtigt med musik i livet så tidligt som muligt. Nyfødte børn vil nemlig hellere have, at vi synger for dem, end at vi taler til dem.

Hos begynderen er det højre hjernehalvdel, der lytter til musikkens tonesprog. Det tonesprog, der udvikles, vil efterhånden inddrages i den sproglige udvikling. I den musikalske udvikling fra begynder til ekspert, sker det, at højre hjernehalvdel først udvikles og efterhånden inddrages den venstre.

Børns sproglige kompetencer kan blive stimuleret igennem musikken, ved at de kan lære at beherske vigtige sider af sproget, altså sprogets prosodi og intonation, den måde tonen sættes an på.

Musikken er et godt værktøj til at understøtte sproget og omvendt, de kan lære nye ord og begreber og lyde og ved at høre dem i en sammenhæng med melodi, rytme og bevægelse kan inkorporeringen af sproget starte. Alt dette tager børnene med sig ud i legen og livet, hvor ord, begreber, lyde og rytmer bliver nuanceret og har betydning for deres sociale kompetencer. Et godt sprog, og evnen til at fortolke måden ordene bliver brugt på, og nuancerne er et godt grundlag for at kunne kommunikere og forstå andre på.

 

Min ynglings hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen bakker Kjeld Fredens op og beskriver, som altid, klart og tydeligt og på en måde som de fleste vil kunne være med på.

Solosang har ud fra et hjerneforskningsmæssigt perspektiv ikke den store betydning, da man ikke som sådan træner hjernebjælkerne. Til gengæld har det at synge sammen med andre en betydning, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen:

”Noget af det vi konstaterer ude på skolerne er, at moderne børn mangler sociale kompetencer i en skræmmende grad. Sociale kompetencer handler om at kunne tilsidesætte egne behov, når man laver noget i fællesskab med andre. Og de færreste børn i dag kan sætte fællesskabet før sig selv. Lidt skarpt kan man sige, at alle børn i dag er enebørn uanset, hvor mange søskende de har. De er vokset op på hotel med fuldpension inklusive taxaservice, og det er de blevet utrolig egocentriske af. Jeg har besøgt 250 skoler landet rundt og har oplevet, hvor dårlige de er til at tænke socialt. De tager udgangspunkt i sig selv og deres egne behov. Så de trænger i den grad til at få trænet deres sociale kompetencer. Og der er samspil og korsang en af de mest effektive måder, da de skal lytte til andre og indgå i det musikalske billede ved at undertone sig selv, når en anden skal frem. Det er den bedste træning.”

Alle kan synge og musicere. Hvis alle bidrager med en lille bitte smule, så løfter man det hele, så det lyder af noget. Det handler om at sætte sig ud over sig selv, at kunne overskride sin indre barriere og bare gøre noget. Man skal lade være med at tænke så meget over, hvordan man ser ud, hvordan det lyder.

“Det er helt entydigt, at musikken har tidens dimension i sig, og tid har en afgørende betydning for at få udviklet vores arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen styrkes altså ved at beskæftige sig med musik, og den er nøglen til at tilegne sig al viden, også de sociale færdigheder”. Jeg plejer at sige, at man skal sætte nogle flere penge i musikken, for den har nøglen til inklusionen. Hvis vi ser på, hvad musik kan træne af empati, så ved vi, at gevinsten er øget social kompetence, mere selvtillid og mindre aggressivitet” Kjeld Fredens.

Det er ikke kun hjernen, der bliver trænet, når musikken spiller. Musik motiverer børn til at løfte fødderne og få gang i kroppen. Børns bevægelse og leg er gennemsyret af musik. De danser, før de kan gå. De laver lyde og udråb, når de leger. Derfor hænger musik nøje sammen med den måde, børn bevæger sig på. Musik er udgangspunktet for børns bevægelse. Når børn kører med en bil på et bord, sker det med lyd og takter. Når børn hopper, råber de i takt med deres hop. For børn kan musik og bevægelse ikke adskilles. Men det gælder om at hoppe, spille og lege med, når tingene sker, og ikke kun når musik er indlagt som en aktivitet på skemaet.

Det mener Erik Lyhne, der er Cand. phil. i musikvidenskab og en af de første danske forskere, der specialiserede sig i børn, musik og bevægelse.

Barnets egen musikalske kuffert

Alle børn bør have deres egen musikalske kuffert. Hvorfor så lige en ”kuffert”. Begrebet er valgt fordi man har en kuffert med gennem hele livet. En kuffert er noget børnene kan have med sig i sin opvækst i institution og i hjemmet. Når vi taler om barnets egen musikalske kuffert er der mere på spil end en fysisk rejsetaske. På sin dannelsesrejse til at blive et helt menneske.

Videnskaben og førende forskere har for længst dokumenteret vigtigheden af en tidlig musikalsk påvirkning med henblik på stimulering af sociale kompetencer, motorik og kommunikation.  Ja, der påpeges at den musikalske stimulation er af væsentlig betydning for barnets harmoniske udvikling på alle områder.

Barnets egen kuffert kan, og vil, indeholde mange forskellige ting. Ting som vil være meget individuelle fra barn til barn eller institution til institution.

–          Sangmappe: som løbene udvikles i takt med barnets udvikling. Start med det samme med tegninger og farver så barnet kan visualisere sig frem gennem genkendelse.

–          Rasleæg: Et helt unikt lille rytmeinstrument til børnene. Kan bruges fra de er helt små. Rasleæggene har så mange muligheder i sig. Brug det når I synger og leg med det rundt på barnets krop – det er med til at øge kropsbevidstheden. De er meget lette for børnene at holde om og æggene har en størrelse, så de let kan gemmes i tøjet eller man kan have dem på hovedet.

–          Triangel: Et fint musikinstrument til børn. Børnene kan selv spille på trianglen fra de er ganske små. Trianglen bruges ofte til babyrytmik, babysalmesang m.v. En god ting for forældrene at have, så de kan spille for deres barn og dermed opnå kontakt. Børn elsker den fine lyd.

–          Kazoo: som har en flot og sjov lyd, når man nynner eller siger lyde ind i den. Det gør det rigtig sjovt at lege med den og lave sjove lyde, når man spiller musik sammen. Børn elsker at synge og snakke igennem dette instrument.

–          Kastagnet: Et motorisk udviklende legetøj som stimulerer finmotorikken og fingerfærdighederne. De kan anvendes i sang, leg eller dans.

Efterhånden som børnene bliver ældre kan rigtig mange instrumenter laves selv og for næsten ingen penge. Det er sjovt og hyggeligt og har også den fordel at det giver børnene en større tilknytning og ejerskab over deres kufferter. Der findes mange fine og sjove instrumenter på nettet. Her på siden har jeg lavet en samling af film, billeder og opskrifter af dem jeg selv har lavet med børn.

Begynd i det små og det simple. Tænd din og børnenes kreativitet. Vi har nemlig alle en skabertrang og -glæde. På hver vores unikke måde. Sæt projekter i gang, hvor kreativitet og skabertrang kommer i højsædet. Åbn børnenes øjne endnu mere ved selv at være nysgerrige og udforskende. Husk at man kan skærpe børnenes opmærksomhed ved at opleve sammen med dem

Det er ikke kun ved instrumenterne man selv kan være på. Også i forbindelse med sangmappen kan man nemt være skabende og kreativ. Syng spontansang. Kufferten ikke en nødvendighed i denne sammenhæng, for man kan sagtens lave musikalske forløb uden instrumenter. Man kan være mere spontan i forhold til at synge og klappe og danse og bevæge sig. Det er redskabsløst og kan foregå hvor som helst og i en hvilken som helst situation. På puslebordet, legepladsen, i bilen eller på cyklen. Det er fint, at man synger sange hver dag, men der skal ikke så meget til, for at det bliver mere kreativt og legende.

Ofte sker det at en sluddersang der spontant udvikler sig, tager form og i en periode vil være barnets foretrukne, netop fordi den er blevet til foran og sammen med barnet.

Min søn på 1½ år er vild med traktorer. Mens han lå på puslebordet kørte der en traktor forbi og jeg begyndte at synge ”Hej, hej traktor, hvor skal du hen” – ”jeg skal ud på marken og pløje, min ven” Det udviklede sig hurtigt til en hel sang med 6 vers hvor traktoren kommer hele sæsonen igennem. Den pløjer, sår, høster, samler korn osv.

Jeg har struktureret således at den er fyldt med gentagelser og genkendelighed

Hej hej traktor, hvor skal du hen

Jeg skal ud på marken og pløje min ven

Hej hej traktor sig det lige igen

Jeg skal ud på marken og pløje min ven

 

Børn synger meget spontansang, når de leger. Ofte fabulerer de over det, de foretager sig. Det kan også være bevægelsessange: ‘Jeg gynger, jeg gynger og benene de svinger’. Og det er faktisk det, man skal finde ind til som voksen, så man akkompagnerer aktiviteter med sang. Man kan også bare synge over nogle helt enkle formler, som alle børn synger på. Ellers bare prøve at slippe sin kreativitet løs og lade være med at gå op i, om versefødderne lige passer.

NB: Husk nu at lade musikken og instrumenterne være tilgængelig for børnene. Instrumenter som er pakket ned i en kasse hverken inspirerer eller vækker børns nysgerrighed.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: